Vi var tilmeldt 15 mand for to uger siden men så kom afbuddene. Jeg havde en der stod på ventelisten så vedkommende blev kontaktet, men det viste sig at han havde lavet en anden aftale så……

Så kom dagen hvor vi skulle til hjortebanen. Vi var 13 tilbage på listen men en udeblev uden afbud – rigtigt ærgerligt for foreningen.

Nå men vi gik i gang med pokalskydningen. Første runde blev 10 skud til den løbende hjort (alle point talte) og anden skydning var 4 skud til vildsvinet. Det samlede resultat for de to skydninger blev lagt sammen og ud fra det fundet pokalmesteren.

Vi måtte ud i omskydning da K A og Thom begge havde skudt 51 point. Omskydningen var 2 skud til vildsvinet og uden skytten kunne se sine skud.

  • Det blev Thom der vandt omskydningen og dermed blev pokalmester 2018

Så kom vi til hjortemærke skydningen.
Vi var rigtig mange der måtte om igen da der ikke var nok point til at komme videre til den løbende del.
Vi prøvede alle og det lykkedes til sidst for Mogens og Michael at få bronze mærket med hjem. Der var flere der var meget tæt på at få et mærke men det er sværere end man tror.

Vi snakkede en del om hvorvidt man skal betale først og herefter kommer man på listen over hjortebaneskydningen, men det er op til bestyrelsen at tage den beslutning.

Det var en dejlig dag i Grenå så vi prøver igen næste år.

SSJ
Michael Nielsen

PDF bilag: Referat Fra Hjortebanen 2018