Skødstrup Sogns Jagtforening afholdt, torsdag den 21. november, traditionen tro, årets vinsmagning med 67 glade og forventningsfulde gæster.
Formand Gert Thomasen bød velkommen til arrangementet, med lidt praktiske informationer om aftenens forløb. Efterfølgende gav SSJ’s hornblæsere et velkomsttrut i hornet.
Aftenens program blev sikkert ledt af købmand Jørgen Jensen fra Meny i Risskov, samt sommelier Bente Kalmeyer fra Gobivin. Jørgen & Bente bød ligeledes velkommen med lidt ”boblevand” som velkomstdrink og en lille ”tun hapser” som forret.
I løbet af aftenen kunne vi smage forskellige vine fra hvid til rød og til rimelige priser. Alt sammen præsenteret af Bente fra Gobivin. I forbindelse med præsentationen havde vi lagt en bestillingsseddel ved hver plads, så man kunne bestille et par flaske af den vin man kunne lide til senere afhentning i Meny.
Sidst på aftenen var der amerikansk lotteri med:
- 8 første præmier fra Vibholm Guld og Sølv
- 8 anden præmier fra Plantorama
- 8 tredje præmier fra Meny i Risskov
- 8 fjerde præmier fra Skødstrup Sogns Jagtforening
Alle vinderne blev trukket med det samme og der blev solgt mange lodder til de flotte præmier. Til sidst trak Meny 3 præmier blandt de afgivne bestillinger. Præmierne var en magnum flaske rødvin.
Stemningen blandt gæsterne var særdeles god og der blev snakket på kryds og tværs.
SSJ vil gerne sige stor tak for de flotte præmier til Vibholm Guld og Sølv, Plantorama, Meny i Risskov samt for blomsterne til borddækningen også fra Plantorama.
Samtidig men ikke mindst vil vi også gerne sige stor tak til alle gæsterne, folkene fra Meny, Bente fra Gobivin, Maja og Emilie samt de frivillige fra SSJ for at binde hele arrangementet samme til en succes.
Vi ses til næste år i november.
Knæk og bræk
Skødstrup Sogns Jagtforening
Claus
PDF bilag: Referat Fra Vinsmagning 2024