Gert bød velkommen til de 20 medlemmer der var møde op, til den lærerige aften, hvor både trofæer og undervisning i udskæring, gik hånd i hånd. Gert fortalte kort om aftenens program, hvor Per Fuglsang havde sponsoreret 2 krondyr-køller og Peter Thisgaard så vil vis hvordan man gør.

Peter tog herefter over, for at undervise i hvordan en professionel slagter, udskærer og partere en krondyr-kølle. Der blev udskåret tyksteg, lårtunge, culotte, cuvette og hvad der ellers er på sådan en kølle. Vi fik også at vide hvilke veje man skulle udskære den tilberedte ”steg” af hensyn til retningen på kød-fibrene. I bund og grund, er det ligegyldigt hvilken dyr køllen kommer fra, da de alle ligner hinanden. Det var meget lærerig og så enkelt og nemt ud, men jeg er sikker på at de fleste deltagere gerne, vil have det gentaget en anden gang.

Medens Peter udskar krondyr-kølle nr. 2, var tiden kommet til præsentation og vurdering af opsatser for året 2025. Der var lagt op til følgende kategorier:

  • Bedste danske buk
  • Bedste danske hjort
  • Bedste udenlandske opsats
  • Den sjoveste opsats

Det stod hurtigt klart at Bedste udenlandske opsats, ikke kunne gennemføres, da der ikke var tilmeldt nogen. Efter medlemmernes nøje gennemgang, vurdering og afstemning af trofæerne, var resultatet følgende:

  • Bedste danske buk – vundet af Kim Wehrs
  • Bedste danske hjort – vundet af Kim Wehrs
  • Den sjoveste opsats – vundet af Kim Wehrs

Stort tillykke til Kim som udover æren og vandt et par flaske vin.

 

Som afslutning på dagen blev der serveret en let anretning med tilhørende øl elle vand samt afholdt Amerikansk lotteri over udskæringerne fra de 2 krondyr-køller. Hver lodseddel kostede kr. 10,- og man kunne købe lige så mange man ønskede.

En rigtig hyggelig og lærerig aften med stor tak til Peter Thisgaard for at give sig tid til undervisningen samt Per Fuglsang som sponser af krondyr-køllerne.

Med jæger hilsen
SSJ
Claus Haase