Vi havde træning og indskydning torsdage 8. og 15. april. Her var der 27 personer der benyttede sig af tilbuddet. Vi trænede i alt 14 skydninger med to markeringer i hver serie = mange skud.

Til selve bukkemærke skydningen, som foregik søndag den 18.april fra 08.15 til ca. kl. 11.00 var der mødt 15 skytter op sammen med 2 ledsagere. Vi startede dagen med rundstykker med pålæg, wienerbrød, kaffe og en lille en til halsen, så alle var klar til at begynde skydningen kl. 09.00. Vi var rigtig heldige med vejret, så vi kunne sidde udenfor og nyde solskinnet og samtidig overholde alle gældende Corona regler.

Vi skal samtidig takke Erik fra Allingåbro Skytteforening, for at have organiseret det praktiske til dagen.

Skydningen foregik som følgende: 5 skytter af gangen og markering efter hver skydning. De som skød 59/60 fik fornøjelsen af 3 fritstående skud i den efterfølgende runde.

Vi sluttede dagen af med vinderen af vores pokal/bedste skytte som blev:

  • Tommy Kessler med en flot omgang skydning 60/26

og som var skarpt forfulgt af Mogens Hastrup med 60/25

 

Der blev leveret flot skydning hele formiddagen og det samlede resultat blev:

  • 10 guldmærker (to meget tæt på egeløv)
  • 3 sølv (56/57/58) altså så tæt på guld at det kun lige var de små marginaler der gjorde udslaget.

Tak for en dejlig dag og håber på at vi ses igen næste år og uden restriktioner.

Med venlig jæger hilsen
SSJ

Michael Nielsen

 

PDF bilag: Referat Fra Bukkemærke Skydning 2021