Torsdag den 6. april og onsdag den 19. april blev der afholdt indskydning og træning med riffel i Allingåbro. Der blev skud henholdsvis 8 serier den første dag og 9 serier den anden dag af de 30 skytter der i alt deltog på de 2 dage.

Det er altid rat at se vores medlemmer til træning og indskydning og derved får vi måske reduceret antallet af anskydninger. Vi der har indskudt riflen kan hermed imødese den kommende bukkejagt med god samvittighed.

 

Til bukkemærke skydningen søndag den 23. april mødte der 15 skytter op til morgenbrød, kaffe og kæmpebasser samt en lille opstrammer til halsen. Der var god stemning og vi fik klarhed på hvordan vi skulle komme igennem mærkeskydningen.

       Det første hold var klar på banen kl. 09.00 og så var vi i gang med skydningen. Der blev skudt rigtig godt og nogle valgte, at tage en omgang til for at forbedre deres egen præstation. Det lykkedes for de fleste at forbedre sig.

Det samlede resultat for årets bukkemærke skydning blev:

  • 2 mærker af guld med egeløv
  • 14 mærker af guld
  • 3 mærker af sølv

De 2 skytter, Leif Eriksen og Lars Toft, der skød guld med egeløv skulle ud i om skydning, hvor der afgives 1 skud fritstående af hver.

Der blev ikke fundet en vinder i første omgang. Så en gang til! Heller ikke i anden omgang blev der fundet en vinder. De 2 skytter aftalte derfor at det skulle være Leif Eriksen, der blev vinder af vores bukkepokal 2017 med resultatet 59/28. Lars Toft skød ligeledes 59/28 men, Lars havde skudt en omgang mere, så derfor tilfaldt æren Leif.

Referat
Michael Nielsen

Referat Fra Riffelskydning 2017