Søndag den 2. juni blev SSJ’s pokalskydning med hagl afholdt på Falkær banen i Mørke.

Inden vi startede på dagens konkurrence skulle formanden Gert Thomasen, lige og for god orden skyld, uddele pokalen til sidste års vinder:

  • Leif Madsen

Kl. 10.00 stod 4 mand klar til opvarmningen, som bestod af 10 x dubléer. I direkte forlængelse af opvarmningen, gik vi lige på og hårdt med 40 duers serien.

Bag duerne fløj og nogle støvede så der var dømt forbedring hos os alle. Vi gik videre til højre duerne og her var der meget plads ved siden af duerne idet de fleste fløj videre uden så meget som en skramme – øv øv øv. Så var det venstre duerne og her tegnede det samme mønster sig som ved højre duerne – uha uha. Spids duerne skulle så rammes for at man kunne sige at der trods alt ville blive ramt nogle duer. Vi var alle i aktion og nogle mere træfsikre end andre.

Efter skydningen blev resultat gjort op, og årets vinder af SSJ’s pokal blev:

  • Michael Nielsen med 29 træffere på 44 skud i 40 duers serien

Nu var vi klar til prøve trap banen. Vi var alle klar på de nye regler for skydningen (der er indført nye regler så nu må der lades med to patroner og fri skydestilling). Duerne bliver nu sendt af sted med 120 km i timen, så man skulle være vaks ved havelågen.

Vi startede og der blev skudt og skudt og skudt og så lidt flere skud. De fløj godt nok hurtigt de duer.

Da vi var færdige med trap skydningen blev resultatet talt op og vinderen blev:

  • Michael Nielsen med 12 træffere på 37 skud

Vi var nogle der tog hjem og måske fik en eftertanke om at det nu er lidt sværere end man skulle tro.

ØVELSE og ØVELSE inden jagten, det skylder vi vildtet

På gensyn til næste år og måske på banen i Falkær til træning eller på en anden skydebane.

Knæk og bræk
Michael Nielsen

PDF bilag: Referat Fra Pokalskydning Med Hagl 2019