Onsdag den 11. september var der fælles foredragsaften om Mårhunden mellem Skødstrup Sogns Jagtforening samt Todbjerg Mejlby Hjortshøj Egå Jagtforening. TMHE var vært ved arrangementet som blev holdt i Deres klubhus i Hjortshøj.

Da kl. blev 19.00 var der små 40 personer mødt frem til arrangementet. SSJ var repræsenteret ved 4 personer, hvilket sagtens kunne have været bedre!

Aftenens hovedtaler var regulerings jæger Morten Egtved Andersen, som lagde ud med at tage deltagerne med ud på klubhusets grund og vis fælder og bait plads i naturlige omgivelser. Efter praktikken fortsatte Morten i klubhuset med at fortælle om Mårhunden og de mange problemer med at bekæmpe den.

Mårhunden er ALT ædende, lever sammen hele livet og får op til 11 hvalpe om året. Hvalpene er kønsmodne efter første år, så på den måde kan Mårhunden på rekordtid skabe en massiv bestand. I Danmark har man nu opgivet tanken om at udrydde Mårhunden, men nøjes med at regulere den efter bedste evne. Hvis det skal lykkes med en god effekt kræver det at lange flere jægere deltager i opgaven. I løbet af foredraget blev der stillet en del spørgsmål til Morten.

Undervejs blev der serveret håndmadder hvor vi kunne købe øl og vand til eller vælge kaffen.

Vi vil gerne takke TMHE for et rigtig godt arrangement i hyggelige omgivelser. Herudover vil vi gerne takke Morten for et særdeles godt og informativt foredrag.

Knæk og bræk
Skødstrup Sogns Jagtforening

PDF Bilag: Referat Fra Mårhundeaften 2019