Torsdag den 22. august kl. 18.00 åbnede Nystrøm & Krabbe dørene for en rigtig hyggelige og velbesøgt klubaften. Udover Skødstrup Sogns Jagtforening var også Todbjerg Mejlby Hjortshøj Egå Jagtforening, og Rosenholm Jagtforening inviteret.

27 håbefulde og friske jægere, hovedsagelig fra SSJ, var mødt op for at hygge sig og gøre en god handel. Nystrøm & Krabbe havde til aftenen nedsat, stort set samtlige varer i butikken med 20 % og der blev, så vidt jeg kunne fornemme, handlet ganske fornuftigt hen over aftenen. Når handlen var i hus, kunne man også få sig en snak med jagt-vennerne om den forestående sæson og det nyindkøbte udstyr.

Vejret var godt og Nystrøm & Krabbe havde tændt op i grillen med pølser og brød samt tilbehør. Der var rigtig fint besøg ved grillen og man kunne også nyde en øl, vand eller et glas vin. Hele arrangementet var gratis.

SSJ vil gerne sige STORT tak til Henning og Ulf for en særdeles hyggelig aften samt et rigtig godt arrangement. Vi håber vi må komme igen til næste år.

Med jæger hilsen
Skødstrup Sogns Jagtforening
Niels Jørn Jensen

PDF bilag: Referat Fra Nystrøm & Krabbe 2024