Søndag den 6. september kl. 08.30 mødte 4 fra bestyrelsen op i klubhuset og begyndte at bære ud i bilerne. Kl. 9.00 holdt vi foran Skæring Kirke og begyndte at stille op. Vi var inviteret af Skæring Kirke hvor Skødstrup Sogns Jagtforening skulle være repræsentant for jagt, natur, vildtpleje og hundearbejde. Vi skulle være færdige kl. 10.00, med opstillingen, hvor selve Høst Gudstjenesten begyndte.

1 time senere var handlingen ovre og gæsterne begyndte at ”flyde” rundt blandt de forskellige udstillere og/eller boder. Der var alt fra hoppe borg og Nordea til salg af kunsthåndværk og Skødstrup Sogns Jagtforening med smagsprøver. Herudover mange flere.

Vi havde lagt alle brochurerne fra DJ frem, sammen med en bog om opskrifter på tilberedning af vildt. De 2 grill stod og brændte i baggrunden og vi var klar til at servere smagsprøver på grillet vildt.  Til smagsprøver havde vi skaffet vildsvin, krondyr kølle samt vildtfrankfurter.

Vi åbnede boden med hjælp fra SSJ’s hornblæsere. Det trak folk til, og i løbet af nul komma fem var der fuld fart på smagsprøverne. Duften fra det grillede kød fortalt gæsterne at her var der noget at komme efter.

Mange af gæsterne var virkelige glade for smagsprøverne og sagde det smagte fantastisk. Indimellem var der også tid til at tale med gæsterne om jagt vores arrangementer og hvor vi fik alt kødet fra.

Alt i alt en rigtig god dag med mange gæster, børn som voksne, hvor vi fik uddelt ca. 900 smagsprøver. Vejret var med os, med blå himmel, selv om vinden til tider var lidt skrap.

Foreningen vil gerne takke alle de frivillige, der gjorde dagen til en succes for SSJ.

Med jæger hilsen

Skødstrup Sogns Jagtforening

Claus Haase