Søndag den 8. september omkring kl. 12.00 optrådte 7 af foreningens dygtige hornblæsere på årets høstfest ved Skæring Kirke.

Vi var inviteret af Skæring Kirke til at give alle gæsterne et lille indblik i jagthornets brug i praksis, jagtsignalernes betydning samt de forskellige melodier. I tilknytning til hornblæsningen var der også lejlighed til at fortælle lidt om Skødstrup Sogns Jagtforening samt de mange aktiviteter vi har.

Selv om vejret bød på regn, var der rigtig mange gæster der nød de forskellige aktiviteter som Skæring Kirke havde at byde på.

Foreningen vil gerne takke de 7 hornblæsere for at have brugt en del af Deres søndag på Høstfesten.

Knæk og bræk
Skødstrup Sogns Jagtforening

PDF bilag: Høstfest 2019