Lørdag den 31. august mødtes 7 friske jægere kl. 08.15, på Hjortebanen i Grenå. Foreningen havde indkøbt rundstykker, smør og pålæg samt en stang wienerbrød. Morgenmaden blev indtaget i det fri, under halvtaget, ved ”sortkrutterne” sammen med en lille en til halsen.

Klokken 09.00 skulle vi i gang med skydningen og Michael gennemgik dagens program samt reglerne for skydningen.

Vi lagde ud med at skyde efter SSJ pokalen. Her skulle man først skyde 6 skud til en løbende gris på 50 mtr. afstand. Herefter skulle vi skyde 6 skud til en løbende hjort på 100 mtr. afstand. De individuelle point fra begge skydninger blev lagt sammen og den med flest point var vinderen. Her viste det sig at Thom og Michael stod lige med 47 point, så der måtte en om skydning til. Det blev besluttet at de i om skydningen kun skulle afgives 1 skud til gris og 1 skud til hjorten. Resultatet af om skydningen var særdeles tæt mellem Thom med 14 point og Michael med 13 point. Thom blev derfor pokalvinder og STOR tillykke til Thom.

 

Så skulle vi i gang med hjortemærket. Her var det kun 3, 4 og 5 point der var

gældende. Her blev der skudt rigtigt flot og flere fik mulighed for skyde til et sølvmærke (I 1.ste serie til stillestående hjort skal man opnå 16 point). Men i de efterfølgende serier hvor hjorten løber, blev det det noget svære at opnå de nødvendige point. Da dagens skydning var omme havde Gert Peter og Michael opnået et bronzemærke i hjortemærke skydning.

 

Vi sluttede dagen af med lidt “fun” skydning.  1 skud til gris og derefter 1 skud til hjorten begge lige efter hinanden – det var lærerigt og sjovt. Vi fik derudover mulighed for selv at bestemme hvad vi ville skyde – gris eller hjort (øve jagtskydning).

 Tak for en dejlig dag på hjortebanen i Grenå.

Jeg håber vi ses igen til næste år.

 Med jæger hilsen
SSJ
Michael Nielsen

 

PDF bilag: Referat Fra Hjortebanen 2024