Traditionen tro havde vi booket hjortebanen i Grenå lørdag den 30. august i tidsrummet 9-13. Der var tilmeldt 8 men til sidst kom der et afbud.

Vi startede med en lille en til halsen og vores medbragte rundstykker samt kaffe. Michael bød velkommen og fortalte i korte træk om dagens program.

Først skulle vi skyde til vores pokal og denne skydning foregik på flg. måde. 6 skud til løbende gris og herefter 6 skud til løbende hjort. De point man fik på grisen blev sammenlagt med de point man fik på hjorten.

Tillykke til Rene som blev dagens pokalvinder med sammenlagt 47 point meget flot skydning.

Så blev det tid til hjortemærket.

Her blev der virkelig skudt mange skud og det var god træning før vores jagtsæson starter. (godt for vildtet = færre anskydninger)

I alt blev der skudt godt og til slut var det Kjeld som fik sølvmærket og Michael der fik bronzemærket.

Kravet til sølv er 16 point på 4 skud til en stillestående hjort og herefter 13 point til en løbende hjort i 2 serier af 4 skud.  2 gange. Meget svært.

For at opnå bronzemærke skal man opnå 14 point på 4 skud til en stillestående hjort herefter 10 point til en løbende hjort i 2 serier af 4 skud. Ligeledes rimeligt svært.

Det er kun 3, 4 og 5 point cirklen som tæller med i pointgivningen.

Vi sluttede dagen af med en omgang ”fun” skydning. Et skud til løbende gris og så repetere og skyde et skud til løbende hjort. Både gris og hjort sættes i gang samtidig. En anden ”fun” skydning var til en langsom gående hjort. Efter afgivelse af første skud sætter hjorten i hurtig løb hvor der så skal afgives et skud mere.

Alle ”fun” skydningerne skal udføres med kun to skud i riflen. Altså træne i at afgive

skud og repetere hurtigt og så skyde igen. Det var meget lærerigt og sjovt.

Tak for en rigtig hyggelig og sjov dag og på gensyn i 2026

KNÆK og BRÆK
SSJ
Michael Nielsen