Som traditionen tilskriver holdt vi den 16. maj kl. 10.00 Bukketræf i klubhuset hvor 14 friske og glade jægere var mødt op til det helt store morgenbord med rugbrød, rundstykker, ost, pålæg, lun leverpostej, marmelade, en lille skarp til halsen samt kage og kaffe. Der manglede ikke noget!

I år var vejret perfekt til bukkejagt og Dianas held havde da også tilsmilet to af vores gode jagtkammerater Kjeld og Niels Ulrik med en seksender og en gaffelbuk.

Da vi havde fået stillet den værste sult, blev bukkene vist frem og der blev truttet i jagthornet for at ære og vise respekt for vildtet.

Som afslutning på Bukketræffet fortalte hver enkelt deltager om hvad de havde set og hørt på morgenens jagt.

Vi gentager succesen til næste år den 16. maj kl. 10.00 i jagthytten.

Med Jæger hilsen
SSJ
Gert Thomasen

PDF bilag: Referat Fra Bukketræf 2024