Den 16. maj kl. 10,00 mødtes 15-16 friske medlemmer i klubhuset til det traditionelle Bukketræf.

SSJ havde sørget for friskt morgenbrød, wienerbrød, kaffe samt en lille en til halsen. Al det friske og lækre pålæg med blandt andet lun leverpostej blev sponsoreret af slagtermester Peter Thisgaard. Det siger vi mange tak for.

Snakken gik livligt om morgenstundens oplevelser og da vi havde fået stillet den værste sult, blev hver enkelt deltager bedt om, endnu en gang, at fortælle om hvad der var set og hørt under jagten.

Lad os straks afsløre at der ikke var blevet skudt en buk blandt dem der var til stede, men til gengæld var der set rigtig mange dyr på revirerne. Massere af råvildt, massere af dåvildt og rigeligt med kronvildt og hertil en del harer samt de sædvanlige fugle. Så alle havde alligevel får en oplevelse ud af den tidlige morgenstund.

Vi gentager succesen til næste år og håber at se endnu flere af medlemmerne, når nu Covid-19 epidemien forhåbentlig er under kontrol.

Med Jæger hilsen
SSJ

PDF bilag: Referat Fra Bukketræf 2021