Af Kasper Leonhard Hovgaard
I november gik turen med et lille hold jægere til den nordøstlige del af Tyskland, ikke så langt fra Berlin. Her stod den på to dages drivjagt på rå-, då-, og kronvildt, samt vildsvin. Første dag var jagtterrænet badet i sol og forventningerne skyhøje. Efter indskrivning og en meget præcis parole blev de ca. 50 skytter kørt på post. Jeg fik en plads i et lukket tårn, hvilket jeg ærgrede mig lidt over, da det er svært at skyde til løbende vildt igennem skydeskår og siddende. Hundene blev sluppet fra alle retninger og ret hurtigt var der larm i hele området.
Der blev drevet overalt og skuddene kunne høres fra alle retninger. Efter én time kom to store hjorte ude på den lyngareal jeg sad ud til. De kom på ca. 200 m og jeg havde svært ved at vurdere om de var kronebærende og dermed ikke tilladt at skyde. De løb ind i en skov og der blev ro. Så kom der en SMS fra min far, at han havde skudt til en hjort, den sidste i en gruppe på tre. Vi var blevet sat for af samme gruppefører, og da jeg fortalte at to hjorte var kommet forbi mig, kunne han regne ud at hjorten lå der. Der gik ca. 30 min., så kom der en hund i sporet og lidt efter kom de to hjorte ud af skoven ca. 100 m fra mig. De løb vinkelret på tårnet og jeg kunne nu se at den bageste var skudbar. Ingen krone og fire ender på den nærmeste stang. Jeg rettede riflen mod hjorten, tjekkede en sidste gang geviret og afgav skud til den letløbende hjort. Den tegnede fint for skuddet, vente om og løb først 50 meter tilbage fra hvor den var kommet og derefter løb den direkte væk fra tårnet. De røg ned på forløbene et par gange men fortsatte. Jeg fulgte den i kikkerten, men kunne ikke komme til at afgive flere skud. På ca. 175 m faldt den om med benene i vejret.
Puha, det var spændende. Mit første skud til én kronhjort og nu lå den derude. Der var halvanden time tilbage af jagten, så det var bare at vente. Tre rådyr kom også for, men de var forlangt ude i forhold til den hastighed de kom med. Kl. 1230 var der ”hane in ruhe”, hvilket betød at man kunne gå til vildtet.
Det viste sig at være en rigtig flot ulige ti-ender, som også blev jagtens største hjort. At skyde en stor ulige ti-ender på en jagt hvor man højest måtte nedlægge ti-ender hjorte uden krone, mente jagtlederen var modigt gjort. Med en god kikkert og evnen til at tælle til ti, så vil jeg nu ikke kalde det modigt. Man skal gribe chancen når den er der. Danskerne skød derudover et vildsvin, to bukke, et smaldyr, en seks-ender kronhjort, to kronhinder og én kronkalv. I alt blev der nedlagt 61 stykker vildt på de to dage. Det var to rigtig dejlige dage i Tyskland med både gode naturoplevelser og hyggeligt samvær med jagtkammeraterne. Knæk og bræk til Jer alle.