Fredag formiddag den 6. september, mødte formanden (Gert) og kassereren (Claus) op på årets Food Festival, hvor Danmarks Jægerforbund har en stand.
Vi havde meldt os som ”Aktør frivillige”, for at se hvad Danmarks Jægerforbund havde at byde på, på Food Festivalen. Efter lidt forvirring, om hvilken indgang, vi skulle benytte som aktør frivillige, kom vi frem til DJ’s standplads, som de har til fælles med Karpenhøj Naturcenter. Her blev vi modtaget af Ole Madsen, samt de frivillige, der allerede var i fuld gang med at forberede sig til dagens opgaver som først startede kl. 13.00 når Festivalen åbnede.
Udover de første meget strikse ordre, på at holde ”det grønne køkken” skarpt adskilt fra ”det røde køkken”, var der nok af opgaver at tage fat på. Først skulle der flås nogle dyr, så vi havde noget kød at lave smagsprøver af. Sideløbende skulle der laves noget kompot af løg, æbler og fennikel, så der også var lidt grønt som tilbehør til smagsprøven. Gert fik til opgave at udskære kødet og grille det til smagsprøverne, jeg fik til opgave at lave frokost til hele holdet inkl. Karpenhøj Naturcenter. Ole var her og der, for at bevare overblikket og svare på praktiske spørgsmål.
Der var også tid til at gå en tur rundt på Festivalen for at se hvad andre udstillere havde at tilbyde. Der var simpelthen alt inde for fødevarer og til tilberedning af fødevarer. Gril udstyr, køkkenudstyr, krydderier, vin, øl, eddiker, is, chokolade, mejeriprodukter, pizzaer samt smagsprøver på vildt tilberedt på gril og over åben ild. Mange steder blev der delt smagsprøver ud, så man kunne få en idet om hvordan tingene smagte. Hvis man faldt for produktet, kun man flere steder og købe noget med hjem.
Alt i alt en hyggelig og spændende formiddag sammen med andre jægere fra hele kreds 3. Absolut noget der kan anbefales og Gert og jeg melder os frivilligt til næste år Food Festival.
Knæk og bræk
SSJ
Claus
PDF billag:Food Festival & SSJ 2024