Vinsmagning torsdag den 16. november 2023 kl. 18.00

Igen i år afholder vi den traditionsrige Vinsmagning med udsøgt middag og gode vine.

Arrangementet foregår i Skødstrup Forsamlingshus, Grenåvej 675, 8541 Skødstrup hvor vi starter kl. 18.00. Alle er velkomne, så tag endelig din samlever samt nogle venner og naboer med til en hyggelig aften.

HUSK ! Vi afholder vinsmagningen i Skødstrup Forsamlingshus og der kan parkeres ved kirken i Skødstrup.

Der vil i år være en lille velkomst drink af mousserende vin. Til selve middagen en lille forret, efterfulgt af en særdeles lækker hovedret, bestående af, oksefilet med vin, flødekartofler, salat og brød. Der serveres ekstra vin under middagen.

Meny i Risskov vil i løbet af aftenen præsentere os for 8 udsøgte vine som vi kommer til at smage.

Foreningens jagthornsblæsere vil underholde med et par numre i løbet af aftenen. Der vil også være mulighed for at købe Amerikansk lotteri, hvor der kan vindes fine præmier

Vi gør opmærksom på, at ingen af de sponsorerede præmier, efterfølgende kan byttes, returneres eller veksles til kontanter

Meny i Risskov tilbyder ”skarpe” priser på de smagte vine. Ved køb af en kasse (eller flere) med 6 flasker deltager man, efter afhentningen, i lodtrækning om gode præmier.

Tilmelding sker ved indbetaling af kr. 250,- pr. person på foreningens konto nr. 1551-7224338, med navn, senest fredag den 10. november 2023 kl. 18.00.

Vi glæder os til at se Jer
Formand
Gert Thomasen

 

PDF bilag: Vinsmagning November 2023