Torsdag den 19. februar 2026 kl. 19.00 afholder vi årets trofæaften i klubhuset.

Som optakt til bedømmelsen af de flotte og sjove trofæer, har vi arrangeret, at Peter Thisgaard kommer, og viser os, hvordan man på professionel vis, fin-partere en dyrekølle, i de rigtige stykker. Efter fin-parteringen, vil der blive afholdt amerikansk lotteri over udskæringerne.

Herefter får du mulighed for at vise dine trofæer fra 2025 frem og se og høre om de andre medlemmers trofæer. Der vil blive afstemning og uddeling af præmie til de bedste trofæer i følgende klasser:

  • Bedste danske buk
  • Bedste danske hjort
  • Bedste udenlandske trofæ
  • Det sjoveste trofæ

Som afslutning på en hyggelig aften vil SSJ være vært ved en let anretning. Øl, vand og vin kan som sædvanlig købes i klubhuset til fornuftige priser.

Kom og vær med. Vi glæder os til at se dig og dit trofæ. Hvis du ikke havde heldet med dig i 2025 er du også velkommen uden trofæ.

Arrangementet er gratis.

Knæk og Bræk
Formand
Gert Thomasen